Sikkerhed og privatliv
TalkiTales apps kan blive en del af meget personlige samtaler. Derfor er sikkerhed og beskyttelse af brugernes privatliv en grundlæggende del af vores udvikling og drift.
Sikkerhed i praksis
NÃ¥r en app bliver en del af brugerens stemme
Et kommunikationshjælpemiddel kan indgå i nogle af brugerens mest personlige samtaler – med familie, fagpersoner og sundhedspersonale. Det giver os et særligt ansvar. Derfor tænker vi sikkerhed og privatliv ind i hele produktets levetid: fra de første tekniske valg til den daglige drift og løbende kontrol.
Sikkerhed handler om at beskytte apps, systemer og data mod uautoriseret adgang, tab og misbrug. Privatliv handler om, hvilke oplysninger der behandles, hvorfor de bruges, og hvem de deles med. Hos TalkiTale tænker vi begge dele ind fra de første tekniske valg til den daglige drift.
Teknisk sikkerhed
Vi bygger vores apps på veletablerede teknologier og vælger leverandører med fokus på sikkerhed og stabil drift. Data krypteres både under overførsel mellem apps og servere og ved lagring i vores hostingmiljø. Adgangen til drifts- og administrationssystemer er begrænset.
Privatliv, GDPR og ePrivacy
Databeskyttelse indgår i vores tekniske beslutninger fra starten. Deling sker kun aktivt: Den, der administrerer indholdet, vælger selv, hvilke personer i brugerens netværk der får adgang. Vores apps henter og gemmer ikke oplysninger udover dem, appen har brug for at virke. De indeholder ingen reklamer og ingen sporing fra tredjeparter.
Grøn datahosting 100% i EU
Alle brugerdata fra TalkiTales apps hostes hos den tyske udbyder Hetzner, i datacentre der ligger i Tyskland og drives med 100% vedvarende el.
Det vigtigste sikkerhedsarbejde er ofte usynligt. Peak Privacy hjælper os med at gøre det dokumenterbart.
TalkiSign: Gold
TalkiSign er evalueret med stemp.li og har opnået Gold badge fra Peak Privacy.
TalkiHand: Gold
TalkiHand er evalueret med stemp.li og har opnået Gold badge fra Peak Privacy.
Løbende kontrol
stemp.li scanner de udgivne versioner af TalkiTales apps i App Store og kontrollerer blandt andet, om brugerdata deles med tredjeparter, om data forbliver i EU, om appen henter eller gemmer oplysninger på enheden uden samtykke, og om appen opfører sig som beskrevet i vores privatlivspolitikker.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til sikkerhed, privatliv eller behandling af personoplysninger i TalkiTales apps.
