Vi tænker ofte på alternativ og supplerende kommunikation (ASK) som en moderne, teknologidrevet løsning, der udspringer af vestlig kultur. Men menneskets drive til kommunikation, udtryk og forbindelse med hinanden er universel. Fra tavse munke i middelalderens Europa, til indfødte amerikanske stammer og osmanniske hoffer, har mennesker uden tale altid fundet måder at kommunikere på. Historien viser os, at ASK ikke er en moderne opfindelse, men en naturlig menneskelig løsning på forskellige kommunikationsbehov. Når vi udvikler fremtidens ASK-teknologier, bygger vi videre på denne menneskelige arv: en balance mellem innovation og enkelhed.
Tidlige eksempler på ikke-verbal kommunikation
Længe før ASK fik et navn, udviklede mennesker over hele verden deres egne ikke-verbale måder at kommunikere på. Her kan du se nogle eksempler på tidlig nonverbal kommunikation.
I middelalderens europæiske klostre fra det 10. århundrede og frem brugte munke under tavshedsløfte strukturerede tegn til at koordinere dagligdagen.
Benediktinermunke afbildet i 1100-tallets England, hvor de gestikulerer for at overtale Sankt Cuthbert til at acceptere bispesædet i Lindisfarne. Kilde: Prose Life of St. Cuthbert; extracts from the Historia Ecclesiastica (History of the English Church and People). © Courtesy British Library (Yates Thompson MS 26 fol 53v)
I det Osmanniske Rige udviklede hoffolk og kongelige tjenere mellem 1400- og 1800-tallet et sofistikeret tegnsprog til brug i paladset. Dette kommunikationssystem blev brugt længe før døveundervisning begyndte i Europa.
Billede fra 1657. ‘Mute’ (‘stum’) i det osmanniske palads. Kilde: Public Domain, Wikipedia, hentet 11. april 2025.
I Nordamerika blev Plains Indian Sign Language (også kendt som Hand Talk) brugt blandt mange indfødte stammer til at kommunikere på tværs af sproglige skel. Der findes beviser for, at sproget eksisterede allerede før europæisk kontakt, og det blomstrede især mellem det 16. og 19. århundrede. Det var et rigt, udtryksfuldt sprog, der blev brugt i handel, historiefortælling og diplomati.
En avisillustration fra Lincoln County Leader, den 28. december 1900, som viser flere tegn fra Plains Indian Sign Language. Kilde: Public Domain, Wikipedia, hentet 11. april 2025.
De første formelle tilgange (16.–19. århundrede)
Under renæssancen og oplysningstiden begyndte vestlige tænkere systematisk at studere og katalogisere metoder til nonverbal kommunikation, især med henblik på undervisning af døve.
Juan Pablo Bonets skelsættende bog fra 1620, Reducción de las letras y arte para enseñar a hablar los mudos (“Reduktion af bogstaver og kunst til at lære stumme at tale”), var en af de første til at beskrive et manuelt alfabet til døve. Bonets arbejde omfattede en indgraveret “Abecedario demonstrativo” — en demonstration af håndformer for hvert bogstav.
Bonets illustration af bogstavet A. Kilde: Public domain, Wikipedia, hentet 11. april 2025.
Et vigtigt skridt mod fremtiden var kommunikationsbrættet udviklet af F. Hall Roe i 1920’erne. Hall Roe, som havde cerebral parese, arbejdede sammen med sine støtter i Minneapolis om at designe et bræt med bogstaver og ord, hvor brugeren kunne pege for at stave ord eller vælge hele ord. Dette bræt — trykt på masonit med hakker for lettere peging — blev det første kommunikationshjælpemiddel, som blev bredt distribueret. Dets enkle, lavteknologiske design (dybest set et alfabetark) gjorde det muligt for brugerne at stave beskeder ved at pege, længe før elektronik var tilgængelig.
Kommunikationsbrættet brugt af F. Hall Roe. Kilde: A journey through early augmentative communication and computer access, Vanderheiden, 2003, The Journal of Rehabilitation Research and Development 39(6 Suppl):39-54.
Symboler og talemaskiner: revolutionen i det 20. århundrede
Efter Anden Verdenskrig voksede opmærksomheden omkring rettigheder og uddannelse for personer med handicap. Anden halvdel af det 20. århundrede bragte en bølge af innovation inden for både symbolsystemer og hjælpemiddelteknologi.
I 1960’erne blev tegnsprog anerkendt uden for døvefællesskaberne. Programmer som Makaton (udviklet i Storbritannien i 1970’erne) kombinerede tale, tegn og symboler for at hjælpe personer med kognitive funktionsnedsættelser med at kommunikere. Dette udvidede anvendelsen af ASK til også at omfatte personer med autisme eller kognitive funktionsnedsættelser, som brugte tegn eller forenklede tegnsystemer.
Et gennembrud i begyndelsen af 60’erne var Patient Operated Selector Mechanism (POSM, senere kendt som POSSUM), udviklet i Storbritannien. POSM var en elektronisk sug/blæs-enhed, der gjorde det muligt for en lammet person at vælge bogstaver på en skærm ved at blæse i et rør og dermed styre en skrivemaskine. Selvom det virker primitivt i dag, viste POSM, at teknologi kunne bygge bro for dem, der ikke havde tale eller bevægelse.
Et foto fra slutningen af det 20. århundrede, der viser en POSM-bruger. Kilde: Public domain, Wikipedia, hentet 11. april 2025.
I samme periode skabte den britiske ingeniør Toby Churchill Lightwriter, en af de første bærbare enheder, der gjorde det muligt for brugere at skrive beskeder og få dem oplæst. Det gav mange mennesker en bogstavelig stemme for første gang. De første Lightwriter-modeller brugte ikke optaget menneskelig tale, men byggede ord ud fra digitalt simulerede stemmemodeller. Senere versioner, fra 1990’erne, integrerede optagede fragmenter af rigtige menneskestemmer og digitaliseret taleoutput. Nogle modeller havde endda ordforslag længe før, det blev almindeligt i forbrugerteknologi!
SL35 Lightwriter, produceret fra 1994 til 2008. Kilde: Public domain, Wikipedia, hentet 11. april 2025.
Denne periode markerede et stort vendepunkt — ASK var ikke længere blot papirbaseret. Nu blev det drevet af elektricitet, elektronik og talesyntese.
Fra enheder til apps: den nye æra for ASK
I slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne dominerede Dynavox, PRC og Tobii ASK-markedet med dedikerede enheder. Langsomt men sikkert blev ASK bragt ind i den digitale mainstream: enhederne blev lettere, kraftigere og til sidst integreret i almindelig forbrugerteknologi.
I 2009 blev programmet Proloquo2Go lanceret til iPhone og iPod Touch, og i 2010 blev det tilgængeligt på den første iPad — og blev en game-changer ved at demokratisere adgangen til ASK på velkendte enheder. Pludselig kunne det, der tidligere krævede specialudstyr, nu klares med en enhed fra lommen.
Smartphones og tablets transformerede ASK og gav fleksibilitet, personalisering og — for første gang — bred tilgængelighed. Men selvom ASK blev mere avanceret, forblev princippet det samme: Kommunikation skal være mulig med de værktøjer, folk har adgang til — og nogle gange fungerer de enkleste værktøjer stadig bedst.
Når vi bygger fremtidens ASK-værktøjer, lærer historien os vigtige lektier om brugercentreret design. De bedste ASK-værktøjer bliver ikke skabt ved at jagte den nyeste teknologi, men ved at holde fokus på brugernes behov. Nye teknologier som AI, stemmekloning og hjerne-computer-grænseflader har stort potentiale, men innovation skal tjene mennesket, ikke trenden. Meningsfuld kommunikation er altid målet, uanset metoden. Hos TalkiTale er vi stolte af at være en del af den mission.